30 dages
Gratis retur

Gratis levering på alle ure
Vi sender indenfor 24 timer

3 års garanti
Når du registrerer dit produkt med os

Vores Kollektion

BANKERS

Designed in 1971

Arne Jacobsen vandt konkurrencen om at tegne Den danske Nationalbank i 1961, og bygningen stod færdig i 1978 – syv år efter hans død. Bankers uret hænger blandt andet i forhallen, der går som en katedral næsten 20 meter op gennem alle bygningens seks etager. Væggene er beklædt med marmor, og lidt dagslys finder vej gennem de smalle lodrette vinduesspalter.

CITY HALL

Designed in 1956

Rødovre rådhus fra 1956 viser, hvordan Arne Jacobsen i denne periode blev inspireret af internationale strømninger, og det er en af hans mest gennemarbejdede bygninger nogensinde. Han tegnede selv alle detaljer, herunder uret: City Hall, og indrettede efterfølgende bygningen med egne møbelserier og -design.

 

ROMAN

Designed in 1942

Aarhus Rådhus blev indviet i 1942. Arne Jacobsen havde tegnet bygningen sammen med Erik Møller, og vinderforslaget var egentlig uden tårn. Et tårn har ingen funktion og passer derfor ikke ind i Arne Jacobsens filosofi vedrørende funktionalitet, men efter folkelige protester var de to arkitekter nødt til at tilføje et 60 meter højt tårn. Samtidig fik vi det smukke ur: Roman.

STATION

Designed in 1939

En ung Arne Jacobsen tegnede i midten af 1930’erne en villa til H.J. Hansen, som var direktør for Lauritz Knudsen. Hansen kunne se et potentiale i den unge arkitekt og spurgte, om han var interesseret i at tegne et ur. Arne Jacobsen tog udfordringen op, og som et af hans første industrielle produktdesigns blev resultatet et elektrisk bordur med og uden vækker indretning. Borduret blev præsenteret på Foraarsudstillingen Charlottenborg i 1939. Da fremstillingen af det oprindelige LK ur med dobbeltvisere blev for dyr, designede Jacobsen i stedet Station uret, som i dag er et af hans bedst solgte produkter.

Arne Jacobsen - tidsløse designs

Geniet der satte dansk design på verdenskortet. Arne Jacobsen, er uden tvivl en af Danmarks mest markante arkitekter og er internationalt anerkendt for sine banebrydende bygninger og design – og herunder også ure. Både internationalt og nationalt beundres Arne Jacobsens arkitektur stadig og mange af hans produkter er fortsat i produktion.

Arne Jacobsens arkitektur og design vakte opsigt overalt. Og det magiske er, at det stadig forholder sig sådan. Godt design er karakteriseret ved at fascinere hen over tiden. Urene er nu blevet genskabt fuldstændig tro mod Arne Jacobsens originaltegninger. De unikke ure blev skabt henover en lang, utrolig produktiv og artistisk helt unik karriere som arkitekt og designer.